Hos NordiQlinik møder du sygeplejerske Pernille Ahle Nytofte-Bæk (det er mig 👋). Siden 2004 har jeg arbejdet med mennesker i det danske sundhedsvæsen. Først blev jeg SOSU-assistent og i 2011 sygeplejerske. Jeg har altid været drevet af at give mennesker den bedste pleje og behandling. 

Vi har alle brug for at blive set, hørt og respekteret, så vi kan leve et godt liv. Det er en stor del af min motivation for at drive min egen skønhedsklinik.

Med årene har jeg lært meget om, hvordan vores krop og sind hænger sammen. Oplevelser og bekymringer kan sætte deres tydelige spor i os.

Nogle gange kan de være svære at se, og andre gange kan de være helt umulige at skjule. Men for mange af os kan små detaljer overskygge alt det skønne, andre ser i os.

Skønhed er en kompleks størrelse, som man ikke kan opnå eller vedligeholde med en enkelt behandling. Så vi skal huske at have det rart og hygge os på vej mod vores personlige skønhedsmål.

Derfor fokuserer vi både på velværet i krop og sjæl hos NordiQlinik.

(Alle) kosmetiske behandlinger er ikke for alle

Jeg fik selv min første kosmetiske behandling med en nål i 40’erne. Så hvis du allerede har gættet på, at jeg er lidt atypisk for branchen, har du ramt plet. Det var i foråret 2026, og jeg var godt i gang med at bygge videre på mine erfaringer med uddannelsen som kosmetisk sygeplejerske.

Når vi skal lære at lægge kosmetiske behandlinger i huden, er det helt naturligt, at vi også selv lægger hud til. Jeg har altid ment, at jeg viser for meget tandkød, når jeg smiler – et såkaldt gummy smile. Så jeg valgte at få en Botox-behandling, som gør overlæben mindre mobil. Behandlingen var hurtigt overstået, og effekten var helt som forventet. Men den åbnede for en større indsigt i, hvad skønhed er for mig.

I løbet af de måneder, hvor mit smil var mere afdæmpet, havde jeg nogle meget interessante samtaler om skønhed med min mand, Martin. Det viste sig, at han altid har været vild med mit naturlige smil. Jeg foretrækker mit nye smil. Men jeg vil heller ikke undvære det ekstra perspektiv, jeg fik på min personlige skønhed.

Det er bare en lille bid af min historie. Men det skal jo ikke handle meget om mig. Det skal handle om dig og din skønhed. Derfor er det så vigtigt, at vi taler om vores personlige skønhed, før vi går i gang med kosmetiske behandlinger.

Faglig vejledning i naturlig skønhed

Hos mig får du professionel og erfaren vejledning, så du kan forlænge din naturlige skønhed. Før vi kan gå i gang med arbejdet, skal vi have defineret nogle klare mål, som passer lige præcis til dig.

Behandling i hyggelige rammer

Alle behandlinger hos NordiQlinik foregår i vores hyggelige lokale på Olaf Ryes Gade.
Her har vi masser af naturligt lysindfald og et uforstyrret rum til såvel konsultationer
som behandlinger.

Der er to timers gratis parkering på Olaf Ryes Gade, som går hele vejen rundt om bygningen.

NordiQlinik er forhandler af NEOSTRATA

Lectus a sagittis malesuada posuere tristique viverra.

Videnskabelig hudpleje med dokumenterede resultater

Vi bruger hudplejeprodukter fra NEOSTRATA til at sikre de bedste kosmetiske behandlinger.
Produkterne er udviklet af hudlægerne bag nogle af den moderne hudplejes største udviklinger og anbefales af specialister i hele verden. Få mere at vide om NEOSTRATA i klinikken eller køb produkterne her.